Til forsiden
Sejlerlykke for alle

Farvandet omkring Sydsjælland og Møn er et af Europas bedste sejlerfarvande. Få andre steder kan byde på samme kombination
af åbent hav, stærkt varierende kystfarvande og ’indenskærs’
sejlads. Her er sejleroplevelser til både de sejlere, der kan lide sportslige udfordringer, og til dem, der bare er på hyggetur.

De sportslige udfordringer er kendt af dem der har sejlet Sjælland Rundt. Hvis du sejler udenom Møn og kommer lidt for langt til havs i frisk vejr, kan du lande i decideret havsejlads med skarpere udfordringer til sejlerevnerne, end du havde forventet på en fredelig kystsejlads. Turen gennem farvandets sunde og fjorde stiller krav til navigation og manøvredygtighed for dem, der vil hurtigt
frem. Derfor er mange Sjælland-Rundt sejladser blevet afgjort i netop disse farvande.

De sejladsmæssige krav er mindre, hvis man ikke har travlt. Området mellem klinterne og Storebælt byder på kvalitetsoplevelser for dem der hellere vil tage den med ro, nyde naturen og finde en hyggelig havn til en overliggerdag eller to.
Næstved-Egnens Turistbureau A/S Havnen 1 4700 Næstved +45 55 72 11 22 Fax: +45 55 72 16 67 KONTAKT