|
|
Godt at vide, når du lejer båd eller kano
|
|
Du behøver ikke engang at have din egen båd for at opleve livet på de danske vandveje, for du kan leje båd for et kortere eller længere tidsrum. Hvis du ikke selv kan sejle, kan du endda bestille en båd med skipper og besætning! Du kan leje alle bådtyper – bl.a. sejlbåde, motorbåde og skonnerter.
I Danmark findes 40 sejlbare åer og hertil kommer et stort antal søer og kanaler. I kano og især kajak kan du endda vove dig fra åer og søer ud i de mest beskyttede fjorde, hvis du holder dig nær land og kender vind- og strømforholdene. Over hele landet kan du leje kano/kajak for en dag, eller for en hel ferie.
 I Danmark kan du leje både for enhver smag. Er du sejlkyndige, kan du leje sejlbåde, motorbåde og motorsejlere. Fartøjerne udlejes normalt på ugebasis og indeholder alt nødvendigt sikkerheds- og navigationsudstyr samt køkkengrej, bestik, porcelæn m.m. Gennemsnitlige lejepriser i højsæsonen for sejlbåde ligger mellem 4.000 og 15.000 DKK/uge, for motorbåde mellem 4.300 og 9.000 DKK/ uge og for motorsejlere mellem 5.200 og 17.000 DKK/uge. Priserne er afhængige af sæson og bådstørrelse. I båden skal der være godkendte redningsveste i et antal og størrelse der passer til dem, der er om bord. Såfremt du som udenlansk turist ankommer i eget fartøj, er det dit eget lands lovgivning, som er gældende. Såfremt du som udenlandsk turist skal leje eller låne et fartøj under ophold i Danmark, er det de danske regler, der er gældende. De danske regler indebærer, at man frit kan sejle fartøjer op til under 15 meter i dansk og internationalt farvand. Der gælder særlige regler for speedbådsejlads. Bemærk: I henhold til dansk lov skal udlejningfartøjer være godkendt af Søfartsstyrelsen. Før underskrivelse af lejekontrakt skal du derfor sikre dig, at der foreligger en sådan godkendelse.
I Danmark er der et uddannelseskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer (under 20 br.ton og med en fremdrivningskraft på 19 kW (25 HK) eller derover). Bekendtgørelsen betyder bl.a., at du skal være fyldt 16 år og have bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat prøve for at føre en speedbåd i danske farvande. Du kan se den fulde ordlyd af bekendtgørelsen her
Hvis du i forvejen har bestået duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere, eller hvis du kan dokumentere at have tilstrækkelig teoretisk og praktisk kendskab til sejlads med fartøjer omfattet af bekendtgørelsen, anses du for at opfylde uddannelseskravet. Husk at medbringe dit bevis! På www.fritidssejler.dk kan du læse mere om prøvens indhold, eller klik her. OBS! Udlændinge, der ankommer i egen speedbåd, sejler efter eget lands lovgivning. Udlændinge, der ønsker at leje eller låne en speedbåd under ophold i Danmark, sejler derimod efter danske regler, og kan derfor (afhængig af bådens vægt, længde og motorstørrelse) være omfattet af uddannelseskravet for førere af motordrevne fritidsfartøjer, hvilket skal kontrolleres af udlejer.
 At lade sig glide lydløst med strømmen er topmålet af en aktiv daseferie. Du oplever nature intenst fra vandsiden. De områder du sejler igennem er ofte fredede, stilheden er total og du kommer helt tæt på det rige dyreliv. I Danmark findes 40 sejlbare åer og hertil kommer et stort antal søer og kanaler. I kano og især kajak kan du endda vove dig fra åer og søer ud i de mest beskyttede fjorde, hvis du holder dig nær land og kender vind- og strømforholdene. Over hele landet kan du leje kano/kajak for en dag, men du kan også komme på en færdigpakket kano- eller kajakferie.
Kanosejlads er blevet en særdeles populær (ferie)aktivitet, og det har netop derfor været nødvendigt at regulere sejladsen på forskellig måde forskellige steder, hvor naturen er sårbar overfor slid og uro.
I alt drives der organiseret kanosejlads på 11 af Danmarks 40 sejlbare vandløb/åsystemer, mest populære er Gudenåen og Susåen, som tilsammen tegner sig for 70% af den samlede sejlads. På baggrund af Naturbeskyttelsesloven har Miljø- og Energiministeriet udarbejdet bekendtgørelser, der begrænser sejladsen på Gudenåen, Susåen og Karup å.
Derudover giver Vandløbslovens vandløbsregulativer amterne mulighed for begrænsning af sejladsen med ikke-motor-drevne fartøjer på andre vandløbsstrækninger. De fleste danske åer/vandløb er forsynet med en eller anden form for sejladsrestriktion, enten i form af et egentligt sejladsforbud på visse strækninger, en begrænsning af sejladsperioder (typisk kun fra solopgang til solnedgang og kun tilladt fra 15. juni til 30. september eller 15. november) eller i form af en begrænsning af bådtallet til udlejning.
De fleste af restriktionerne effektueres gennem regler, der begrænser og sætter betingelser for den kommercielle udlejning af kanoer. Hvis du vil sejle i en lejet kano, vil du derfor altid fra udlejningsstedet kunne få information om de gældende regler. Men du skal være opmærksom på, at du ikke blot kan sætte sin egen kano i vandet. På visse vandløb og dele af vandløb skal du først rekvirere et gæstekort - som regel hos relevant myndighed i kommunen.
Det er en god idé at søge kortet i god tid, da der kun udstedes et begrænset antal til de enkelte vandløb. Et andet problem for den der medbringer sin egen kano, kan være at finde et sted, hvor man kan komme til at sætte fartøjet i vandet uden ulovligt at trænge ind på privat ejendom. Du bør derfor i hvert enkelt tilfælde at spørge den nærmeste turistforening til råds, når du vil sejle med egen kano eller kajak.
Der er forskellige regelsæt rundt omkring i landet, men følgende regler er almene:
- Vandløbet skal være mindst 1,5 m bredt og mindst 0,50 m dybt - Sejl med strømmen - Sejl ikke op i de snævnre sidevandløb - Sejl aldrig efter kl. 18 eller før kl. 08 - Sejl ikke ind i rørskove - Sejl ikke stævnen ind i brinkerne - Gå som hovedregel ud fra, at du ikke må gå i land.
|
|