Camping Key Europe:
For at overnatte på en af de godkendte danske campingpladser, skal man have et europæisk campingpas.
Campingpasset er forsynet med et årsmærke, der er gyldigt for kalenderåret.
Et gyldigt Camping Key Europe er gyldigt på campingpladser i hele Europa.
Alle gyldige campingpas er omfattet af en ansvarsforsikring overfor 3. person, såfremt pasindehaveren ikke selv har anden forsikringsmæssig dækning. Forsikringen dækker kun skader, som man ifølge dansk retspraksis kan drages til ansvar for.
Prisen for et europæisk campingpas er i 2012 kr. 120,-.
Alle kan få udstedt et selvstændigt campingpas, men børn under 15 år kun med forældrenes samtykke. Et campingpas gælder både par og enlige, samt deres hjemmeboende børn under 18 år. Alle skal have samme faste bopæl. Når man er fyldt 18 år, skal man have sit eget campingpas.
Klik på billedet til højre af det europæiske campingpas og gå direkte til en bestillingsformular. Udfyld formularen og betal passet med et kreditkort - så modtager du passet efter ca. 3 hverdage direkte i din postkasse.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi Turistbureauet i Det Gule Pakhus - så klarer vi det for dig. Husk at tage dit gyldige pas med, da vi skal bruge pasnummeret.